Paraphrasing dyrker parafrasens ædle kunst.
På ofte virtuos vis bearbejder de melodier og harmoniskemaer fra jazzens standardrepertoire og skaber således nye temaer og fortolkninger.
Trioen spiller med nerve og et godt swing og samtidigt vægtes sammenspillet, interaktionen og det uforudsigelige højt.
I 2021 har de indgået et samarbejde med den danske trompetist Thomas Fryland, der har en omfattende international karriere og har udsendt 17 albums.
Alle musikere har været en del af den danske jazzscene i 30 år, og ud af de mange års erfaring opstår et intenst sammenspil og et nærværende udtryk.
Line up:
Thomas Fryland: Trompet
Jens Christian Kwella: Guitar
Torben Bjørnskov: Bas
Martin Klausen: Trommer
Thomas Fryland har har spillet fast med DR-Big Band og oprtådt med bl.a Toots Thielemans, Jerry Bergonzi og Pat Metheny. Han har udover sine egen 17 albums medvirket på mere end 100 som sideman.
Kwella har været en af de bærende kræfter på den aarhusianske jazzscene i 25 år og har udgivet 7 albums i eget navn og medvirket på adskillige andre. Seneste udspil var med ”Kwella/Bjørnskov”, der udsendte det anmelderroste album ”Slowing Down The Tune” i efteråret 18.
Anmelderne har bl.a skrevet: "Jens Christian Kwella mestrer et fit og rigt facetteret spil og hans kompositioner afspejler en musiker med sans for både det store overblik og detaljen".
Torben Bjørnskov har optrådt/turneret i det meste af verden og arbejdet sammen med musikere fra en lang række lande særligt U.S.A, de skandinaviske lande og har optrådt på bla. North Sea Jazzfestival og Royal Festival Hall i London.
Martin Klausen er netop tiltrådt som studieleder for de rytmiske uddannelser ved Det Jyske Musikkonservatorium og har i mange år været Sigurd Barrets faste trommeslager.